Julefrokost
Julefrokost fredag, den 17. december 2021 i Reerslev Forsamlingshus
27 festglade deltagere mødte op til Bowlingklubbens julefrokost i 2021 med en julegave under armen.
Vi savnede selvfølgelig flere af medlemmerne, som desværre ikke kunne deltage i år på grund af sygdom eller som følge af det stigende smittetal – stor forståelse for det…
Festudvalget havde taget alle de forholdsregler de kunne for at undgå smittefare:
- Vi blev placeret ved 4-mands borde med god afstand – festligt dækket og meget hyggeligt
- Håndsprit var tilgængeligt overalt i lokalet
- Handsker lå klar ved buffeten
- Deltagerne fra hvert bord skiftes til at hente mad fra buffeten, så vi ikke stod på ryggen af hinanden
![]() |
![]() |
Julefrokosten bestod i år af en lækker buffet med disse lækkerier:
Forret:
- Cremet tunmousse m/capers og dild serveret m/creme fraiche med rogn, purløg og citrus
Hovedretter:
- Glaseret skinke m/honning, sennep og rosmarin
- Saftig kylling marineret med barbeque
- Ølbraseret oksesteg
Tilbehør:
- Små stegte kartofler
- Coleshaw salat
- Grønsagsfad
- Tzatziki
Dessert:
- Rabarberdrøm m/chokoladekage, creme og nøddedrys – portionsanrettet. De havde placeret 1 mandel vilkårligt i 4 af glassene med uddeling af mandelgaver til de heldige efterfølgende
Drikkevarer:
- Øl, vand og vin til meget fordelagtige priser som sædvanlig efterfulgt af kaffe/te med julebag og søde sager
Inden vi startede med at indtage alle disse herligheder lagde vi ud med sang ”En kur mod juledepression” – det var en rigtig god idé, så var grundlaget for vores samvær lagt.
Efter desserten måtte vi også ryste maden på plads – derfor sang vi ”Motionsvisen” – så fik vi rørt os.
Der blev også lagt op til lidt undervisning i bowlingspillet – starter man med højre eller venstre fod – Erika var i tvivl – hun starter med venstre, de fleste med højre – der blev snakket og prøvet/vist, men er det ikke normalt sådan, at man finder sin egen spillestil?
![]() |
![]() |
Herefter fortsatte vi med uddeling af præmier til vinderne af 9-pins konkurrencen fra om tirsdagen både for damerne og herrerne.
Damerne:
1. plads | Hanne med 649 kegler |
2. plads | Lene med 628 kegler |
3. plads | Linda med 627 kegler |
4. plads | Anita med 616 kegler |
Herrerne:
1. plads | Jan K med 632 kegler |
2. plads | Verner med 625 kegler |
3. plads | Steen J med 609 kegler |
4. plads | Lars med 606 kegler |
TILLYKKE til vinderne – godt gået
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Nu var vi nået til mandelgaverne: hvem havde været så heldig at finde en mandel i deres dessert?
3 heldige vindere meldte sig: Kirsten, Jens og Anne. Den sidste af de 4 mandler må være spist af en af deltagerne.
Festudvalget tog senere beslutning om at bortauktionere den sidste mandelgave til højestbydende – så kom deltagerne på mærkerne, og der blev budt på livet løs – Hanne blev højestbydende og den lykkelige ejer af en Bjørn Wiinblad julekreation – et julehjerte i porcelæn – alle mandelgaverne var en flot julekreation af Bjørn Wiinblad, og ingen af dem var ens – en dejlig mandelgave.
![]() |
![]() |
![]() |
Vi fortsatte med kaffe, julebag samt søde sager. Fordelingen af de medbragte julegaver begyndte med lodtrækning mellem de nummersedler, vi fik udleveret, da vi kom med vores egne julegaver. Lidt efter lidt blev gavebordet tømt, og vi pakkede ud og så på hinandens gaver. Deltagerne havde i år været ekstra kreative og opfindsomme, så det var en fornøjelse at se de mange glade ansigter.
![]() |
![]() |
![]() |
Flere dejlige julebilleder fra julefrokosten 2021:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Til slut da klokken efterhånden nærmede sig 17:30 begyndte vi at bryde op – mætte af mad og dagens oplevelser. Det havde været en dejlig, hyggelig og underholdende julefrokost.
STOR TAK til festudvalget for et dejligt arrangement og igen deres store indsats og engagement
RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE