Sæsonstart

SÆSONSTART   2022/23

 

                   Hedelandshytten

 

Så er sommerferien forbi, og bowlingsæsonen for 2022/23 er startet ……

Det fejrede vi med en hyggeeftermiddag i Hedelandshytten – det er en fast tradition i klubben, at vi den første torsdag i august måned starter sæsonen op på denne hyggelige måde – men i år med en ændret madordning.

Vi mødtes som sædvanlig kl. 12:00, og festudvalget havde dækket festligt op med balloner, servietter med røde flag og serpentiner med flag m.m.

 

 

Hvad gik det nu lige ud på?

Jo, Verner fyldte 80 år på dagen….

og den ville Verner gerne fejre i selskab med alle bowlere med påhæng i TRIVSEL, som deltog i Hedelandshyggen denne dag. Derfor gav han smørrebrød og snaps samt kaffe med kagemand og lækker chokolade. Det eneste deltagerne selv skulle sørge for, var egne drikkevarer.

 

Vejret havde i den grad sørget for, at vi kunne holde varmen – over 30° – det er nok lige i overkanten af, hvad personer i vores aldersgruppe synes er behageligt. (i Danmark). Derfor spiste vi indenfor med lukkede døre og vinduer – det gav en behagelig temperatur i lokalet, mens vi spiste – så hjalp det heller ikke længere – men varmen lagde bestemt ikke en dæmper på humøret. Både mad og drikke satte gang i snakketøjet – rigtig dejligt – mange havde jo heller ikke set hinanden i en måned. Det kan være lang tid for en seniorbowler.   

Efter frokost gik flere ud og spillede sammen/imod hinanden på de medbragte udespil: Rispose-spil, dart og stigegolf – helst i skyggen. Andre satte sig sammen og hyggesnakkede på de bænke-/bordesæt, som var stillet op udenfor.

 

 

 

Bagefter trak vi indenfor igen og forsynede os med kaffe og kage, og trods varmen var afsætningen i top til stor glæde for Verner

 

 

Midt i det hele begyndte deltagerne at synge fødselsdagssang for Verner. Den blev fulgt op af en en fantastisk lækker kurv med så mange lækkerier både drikkelige og spiselige – Verner vidste slet ikke, hvad han skulle sige – det sker ikke så tit, men det kom fuldstædigt bag på ham, at han fik en gave – 1000 tak til jer alle fra Verner.

 

 

Herefter fortsatte den hyggelige stemning i lokalet, indtil efter oprydning omkring kl. 17:00, hvor vi alle igen vendte næsen hjemad.

Tak til festudvalget og alle deltagere for at medvirke til, at Verner fik en minderig dag på sin 80-års fødselsdag…