Påskefrokost
PÅSKEFROKOST
Så – kære bowlingvenner – er det tid til en påskefrokost igen – den første siden 2019.
Det bliver fredag, den 8. april 2022 fra kl. 13-18.
Mødested: Reerslev Forsamlingshus
Der vil være frokostbuffet og kaffe med småkager.
I skal alle – hver især – medbringe et påskeæg til ca. 10 kr. – de samles ind og fordeles tilfældigt.
Pris i år er 130 kr. pr. person, som betales til Jonnie.
Seneste tilmelding er 22 marts.
Vi glæder os til en rigtig hyggelig dag.
Hilsen
Festudvalget
Påskefrokost fredag, den 8. april 2022 i Reerslev Forsamlingshus
Denne påskefrokost var den første siden 2019, og derfor mødte alle forventningsfulde op i godt humør og med et påskeæg under armen til en senere lodtrækning blandt deltagerne.
Festudvalget havde dækket hyggeligt op til påske på 2 langborde.
Påskefrokosten bestod af en frokostbuffet med sild, fiskefileter, fyldte æg, lækre pålægsretter, tarteletter og ost alt med dejligt brød og tilbehør. Drikkevarer til de sædvanlige rimelige priser.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Inden osten sang vi en sang om at sidde sammen og nyde bordes glæder i samværets muntre ånd. Den ramte lige i vores hjerter.
![]() |
![]() |
Så fulgte osten på fade med dejligt brød og kiks samt tilbehør med frugt og grønt.
Herefter gik vi over til præmieoverrækkelse fra tirsdagens 9-pins konkurrence, og fordelingen hos herrerne og damerne blev således:
Hos damerne:
1. plads | Ulla med 745 kegler |
2. plads | Else med 636 kegler |
3. plads | Inge Lise med 615 kegler |
Hos herrerne:
1. plads | Carsten med 767 kegler |
2. plads | Bjarne med 679 kegler |
3. plads | Bent med 668 kegler |
Tillykke Til De Heldige Vindere….
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Nu var kommet til lodtrækning af de påskeæg, som deltagerne havde taget med – mange havde været rigtig kreative. Jonnie trak et påskeæg op af en “sæk” og Maiken holdt en pose med vores navne på ryggen – vinderne blev udtrukket på den måde til stor glæde for alle.
Ingen fest uden kaffe og søde sager og en gibbernakker til kaffen efter ønske og behov.
De fleste deltagere er ivrige spillefugle, hvor overskuddet går til fælles arrangementer – festudvalget har mange gode ideer, men især amerikanske lotterier falder i god jord. Det var også valget i år, og præmierne var de kreative påskedekorationer, som festudvalget stod for – både på vores påskeborde og på gavebordet. De var så flotte og dekorative og vil blive brugt af vinderne på deres egne påskeborde.
![]() |
![]() |
![]() |
1000 Tak til alle deltagerne for en hyggelig eftermiddag med godt humør, liv og glæde – det sociale samvær i bowlingklubben…
Og sidst, men ikke mindst:
TAK TIL FESTUDVALGET for deres store indsats og engagement i ÅRETS PÅSKEFROKOST